TRX træning

TRX (Total body Resistance eXercise) er træning med stropper, hvor du bruger din kropsvægt som eneste belastning til at træne styrke, smidighed, balance og kondition.

Vi træner udelukkende med originale TRX Suspension Trainere (stropper), som du selv indstiller og justerer efter hvor stejl en vinkel du ligger eller står i. Hermed varierer du belastningen i øvelserne, som hele tiden kan gøres sværere og mere fysisk krævende eller lettere, hvis du har behov for det.

TRX træning er baseret på følgende grundlæggende principper: 

  • Du træner styrke, fleksibilitet, bevægelighed og balance i alle øvelser
  • TRX er funktionel træning - det vil sige, du træner de bevægelser/funktioner du bruger i din dagligdag
  • Belastningen er udelukkende din egen kropsvægt
  • Core muskulaturen involveres i alle øvelser. Hele kroppen arbejder

TRX træning egner sig for alle, som ønsker effektiv træning med udfordring i styrke, stabilitet, mobilitet og balance. Du får pulsen op, øger muskelmassen og forbrænder fedt.

Vi anbefaler, at du får personlig instruktion eller deltager i TRX-hold/TRX-begynderhold før du begynder med din egen TRX Suspension Training. 

Indimellem tilbyder vi også hold i TRX Yoga:
Fleksibilitet, mobilitet, holdning, stabilitet via statiske og dynamiske øvelser med TRX stropper.
Hele kroppen aktiveres. Træningen foregår uden sko - gerne strømper eller bar fod.
Træner du på bar fod, skal du medbringe egen træningsmåtte!

Holdkalender

Få overblik over vores holdtider her

Tilmeld hold

Åben holdliste og tilmelding

 

TRX Hold-træning 

Holdtræningen kan bestå af en work-out med et mix af grundlæggende øvelser – lige så let/hårdt og intenst, som du ønsker, for du styrer selv din belastning
Fordi belastningsgraden kan varieres, kan alle på et hold lave samme øvelse på samme tid

Holdene køres på skift af vores TRX hold-instruktører, og du får derfor varieret træning hver gang

Hvornår:  mandage, tirsdage og torsdage (se de præcise dage og tidspunkter i kalender/hold-tilmelding herover)

Hvem:  Alle uanset trænings-niveau

Bemærk - hvis du ikke tidligere har trænet TRX anbefaler vi, at du melder dig til TRX Basis (TRX Begynder), før du tilmelder dig vores ordinære holdtræning

Tilmelding: ja - via kalenderen. Find ønsket dato og klik på TRX holdet.
Bemærk - ved få tilmeldte aflyses et hold muligvis. Hvis dette sker, udsender vi en sms i god tid

Afbud: Skal meldes seneste 6 timer før holdstart, så en anden deltager kan udnytte pladsen, og vores instruktører kan planlægge træningen optimalt
(Du melder selv fra ved login som ved tilmelding, klik på holdet og derefter 'annuller') 

Medbring: Passende trænings tøj, indendørs sko, håndklæde, vanddunk og evt. trænings-måtte


TRX Basis / TRX Begynder 

Vi bliver fortrolige med træning i TRX stroppen og du bliver guidet i de grundlæggende øvelser.

Du vil efter at have deltaget i TRX Basis / TRX Begynder kunne deltage på vores ordinære TRX Hold.

TRX Basis er også for dig der gerne vil 'nørde' de forskellige bevægelser / øvelser i TRX suspension traineren.

For tidspunkter og tilmelding - se holdtilmelding herover.

TRX Yoga 

TRX Yoga er træning inspireret af Yoga og pilates. Hold tilbydes i begrænsede perioder.
45 minutters workout, opdelt i blokke - med forskelligt fokus.
Vi arbejder med fleksibilitet, mobilitet, holdning og stabilitet gennem statiske og dynamiske øvelser med TRX stropper som hjælpemiddel - hele kroppen bliver aktiveret

Få overblik over vores holdtider her og tilmeld via holdtilmelding herover.

 

TRX Instruktion (personlig instruktion)

Vi anbefaler, at du booker en personlig TRX-instruktion før du starter din egen TRX træning, eller hvis du vil supplerer dit personlige træningsprogram med TRX-øvelser.

Kontakt medlemsservice for aftale med en af vores TRX instruktører.

 

TRX Historien

TRX er udviklet i 1997 af tidligere Navy SEAL Commander Randy Hetrick til soldater på mission, som med de dengang simple stropper  kunne etablere et meget alsidigt og funktionelt trænings-program. TRX træning er sidenhen blevet en fast del af træningen for bl.a. førende atleter og benyttes idag af mennesker af alle slags over hele verden uden begrænsninger af tid, sted eller fysisk evne.

Det er videnskabeligt bevist at TRX træning forbedrer den samlede kropsstyrke, stabilitet og endda hjerte-kar-sundhed 

 

Vores TRX instruktører

Alle TRX-instruktører er TRX-uddannet og har gennemgået de officielle TRX-kvalificeringskurser (TRX STC, TRX FTC, TRX GTC, TRX SMTC m.fl.) hos TRX® Danmark. Du møder instruktørerne til TRX-Holdtræning og individuel TRX instruktion.

Christina Bisgaard Lassen
Christina Bisgaard Lassen
TRX
Michael Busck
Michael Busck
TRX