Indoor Cycling

Indoor Cycling er holdtræning, der foregår på special-designede cykler (Body-Bike), hvor du tages igennem forskellige former for trænings intervaller. Instruktøren bruger musik og positiv verbal motivation, for at få dig til at yde dit optimale. Cycling booster din forbrænding og øger din kondition. 

Vores DGI-uddannede cycling instruktører i Højbjerg-Lyseng Foreningsfitness, har hver deres kørestil, hvilket giver dig god mulighed for varieret træning. 

Uanset hvilket niveau du er på - nybegynder eller øvet - kan du altid booke dig på et hold og træne med.

Er du ukendt med spinning/indoor cycling, så kom gerne 5-10 min. før holdstart og få en kort introduktion. 
Hvis du har spørgsmål eller er i tvivl om noget, så står instruktøren altid klar til at hjælpe og vejlede dig. 

Plan for opstart af hold:

tirsdag kl.   9:00 start d. 21.09.2021
tirsdag kl. 17:00 start d. 28.09.2021
lørdag kl.   9:00 start d. 16.10.2021
torsdag kl. 17:00 start d. 28.10.2021
onsdag kl. 17:00 start d.   3.11.2021

Kalender og hold-tilmelding

Åben kalender og tilmelding (åbner i nyt vindue)

Se evt. denne vejledning i tilmelding)

Indoor Cycling-hold:

Hvornår: 
Tidspunkterne kan variere fra uge til uge og vil altid fremgår af kalenderen ovenfor, hvor du også skal tilmelde dig fra gang til gang

Tilmelding: ja, skal ske via kalenderen ovenfor. 

Afbud:  ja, skal ske senest 4 timer før holdstart. Hvis der kun er få deltagere kan timen blive aflyst (vi sender email/sms). Du melder selv afbud ved logge ind, klikke på holdet og derefter "Annuller".

Husk:
spinning-sko (med SPD eller Look klampe), vandflaske og håndklæde

Praktiske forhold

Vi cykler i "Omklædning 5" i stueetagen lige under vores normale fitnessrum.   
Læs mere om rummet og praktiske forhold

Bemærk at du skal medbringe egne spinningssko
(vi har tidligere haft sko til udlån, men det er stoppet grundet anbefalinger til hygiejne og rengøring)

Husk altid håndvask/afspritning inden du møder op i lokalet.
Er du det mindste sløj, hoster eller nyser skal du selvfølgelig blive hjemme

Måling af kondital / MAP Test 

Hvad er kondital ? hvad betyder det egentlig og hvad kan det bruges til ?

Med jævne mellemrum tilbyder vi test, der måler dit VO2max, altså din aerobe kapacitet i din evne til at optage ilt. Jo højere VO2max jo bedre form. Testen måler dit kondital ud fra en MAP test (max aerob power) på vore vante Body Bike cykler, hvor du får oplyst dit kondital umiddelbart efter testen. Opvarmning og test tager 30 – 40 min. Resten af timen køres det almindelige program.

Tidspunkter vil komme i kalenderen, hvor du også skal tilmelde dig.

Følg også Indoor Cycling på Facebook 

 

Cycling instruktører