Instruktion eller opfølgning

Instruktion eller opfølgning

Vi anbefaler instruktion til alle nye medlemmer og jævnlig ny instruktion (opfølgning) til allerede aktive medlemmer. Du skal være medlem for at kunne booke instruktion. Selve instruktionen er gratis og med i dit medlemskab.

Nye medlemmer - intro

I foreningen vil vi gerne give dig den bedst mulige start hos os. Fra september 2017 har vi indført en ny fleksibel løsning, da nye medlemmer har vidt forskellige behov.

Forskellige behov
Er du nybegynder sørger vi for en grundig introduktion og laver et øvelsesprogram til dig (som du får udleveret på tryk). Er du tilflytter med stor fitness-erfaring er det måske nok med en kortere introduktion til vores fitness udstyr. Har du særlige behov/ønsker har vi instruktører med forskellige ekstra uddannelser til at hjælpe dig. 

Intro-aften de fire første hverdage i måneden
Nye medlemmer starter pr. den 1. i en måned, hvor vi de fire første hverdage fra 19:00 til 21:00 er klar i fitnesslokalet. Her kan du blive vist rundt, snakke med frivillige fra foreningen, blive testet på vores analysevægt og få fuld instruktion og programlægning. Alt efter dit behov.

Book en instruktør på forhånd
Du kan på forhånd booke en time med en instruktør, så er du sikker på at vi har tid til at lave et godt program til dig. Klik her for at booke en instruktør eller skriv til medlemsservice.

 

Nuværende medlemmer

Du kan altid få lidt mere ud af din træning. Kontakt en instruktør og få set på dine øvelser, få nye udfordringer. Måske kan du også inddrage kettlebells eller TRX i din træning?

Klik her for at booke en instruktør på en af de fire første hverdagsaftener i måneden, hvor vi også kører intro-forløb for nye medlemmer. For andre tider og/eller hvis du har særlige ønsker så skriv til medlemsservice - så finder vi en instruktør, der kan hjælpe dig.

Mere information

Er du nyt medlem, bliver du vist rundt i lokalerne, får udleveret nøgle­brik, tilbudt et personligt træningsprogram og en test på vores analysevægtEr du nuværende medlem er det bare at møde op. Du kan jo lige så godt få det bedst mulige ud af din træning. Du er også velkommen til at booke for at få målt din muskelmasse m.v. på vores analysevægt.  

Hvornår er det tid til justering af dit træningsprogram?

Overvej om det ikke er tid til at aftale et møde med en instruktør og få en opfølgning på dit træningsprogram. Du vil vel gerne udvikle og forbedre din træningsform?

Er du kørt lidt fast i træningen og mangler du motivation til at fortsætte? - så anbefaler vi en opfølgning. Selv hvis du synes at det går meget godt, så kan du sikkert alligevel lære noget mere.

Er med i dit medlemskab
Instruktion og opfølgning er en del af dit medlemskab og koster ikke ekstra. Alle vores instruktører har en DGI-uddannelse bag sig og står klar til at hjælpe dig.

Hvorfor opfølgning?
Muskeltræning har til formål at vedligeholde eller forbedre kroppens funktionsniveau. Det er derfor vigtigt, at der er variationer i træningsprogrammet, således at flest mulige bevægemønstre tilgodeses. Udføres de samme øvelser over længere tid, vil kroppen vænne sig til disse, og udbyttet af træningen vil blive mindre.

Du kan variere dit træningsprogram ved at øge vægten i de enkelte øvelser (for at træne styrken), eller flere gentagelser (for at træne udholdenheden). Det kan også være en rigtig godt idé at skifte en eller flere øvelser ud eller blot variere rækkefølgen af øvelserne - så vil du ha´ endnu mere ud af og optimere din træning yderligere - så er der god grund til jævnligt at få justeret dit træningsprogram i samarbejde med en instruktør. De vil så gerne hjælpe dig videre.

Fitness instruktører