Kredsløbsmaskiner

 

Generelt er alle cardio- eller kredsløbs-maskiner naturligvis forskellige indretninger til styrkelse af kredsløbet. Du får pulsen op, styrket konditionen og forbrændt kalorier.

Løbebånd
Vi har to styk. De kan indstilles fra ganghastighed til spurt på 18 km/time. Begge løbebånd har nødstop - en klemme til at sætte på tøjet, så båndet stopper hvis du mister balancen.


 

Cykel
Simpel cykel, hop op og gå i gang. Displayet viser forskellige informationer, herunder omdrejninger og hvor langt du har "kørt". Der er to forskellige positioner for hænderne til pulsmåling.


 

Cykel (Bodybike)
Vi har 1 stk. i rummet og 12 af samme type i Indoor cycling rummet. En super cykel med præcis belastningsmåling og indstillingsmuligheder både for saddel og styr. Cyklen i træningsrummet kan bruges med og uden cykelsko  (LOOK klamper). På spinningsholdene i cykelrummet er det muligt at låne cykelsko.


 

Cross (Techonogym)
Her bruger du både arme og ben i en styret bevægelse (der minder om "cross" på ski). Samme betjeningspanel som på de to almindelige cykler. Tilbyder også pulsmåling.


 

 

Cross (Precor)
Her bruger du både arme og ben i en styret bevægelse (der minder om "cross" på ski). Tilbyder også pulsmåling.


 

 

Trappe (Climb)
Den nye 'trappe' (Technogym Climb) er ikke bare en trappe - den tilbyder en række forskellige træningsfunktioner, der vælges på skærmen. Det er bare at gå i gang! Læs mere


 

Romaskiner
Vi har to helt nye romaskiner. Betjeningspanelet kan måle tid og ro-afstand. De to maskiner kan 'kommunikere' og starte en 'kapsejlads', hvor de to maskiner konkurrerer på 2000 meter distancen.

Til romaskinerne kan du hente Skillrow app'en (både Android og Apple). Sæt din smartphone i holderen, og du er i gang.

Hent Skillrow app'en her: Google Play eller AppStore.

Se vejledningen fra leverandøren:
www.hlff.dk/docs/guideromaskine.pdf

Du er også velkommen til at kontakte en instruktør for lære den bedst mulige ro-teknik, så du får mest muligt ud af din indsats.